Årsrapport og selvangivelse, færdig til tiden

Hvad er en årsrapport?

Årsrapporten er selskabets officielle regnskab for året. Den skal opstilles efter årsregnskabsloven, godkendes på generalforsamlingen og indberettes til Erhvervsstyrelsen, hvor den bliver offentligt tilgængelig. Det er den, banken, leasingselskabet og dine samarbejdspartnere kigger i, når de skal vurdere virksomheden.

Driver du enkeltmandsvirksomhed, skal du ikke indberette en årsrapport til Erhvervsstyrelsen, men du skal stadig lave et årsregnskab og en udvidet selvangivelse. En revisor kan tage begge dele.

Det får du

• Årsrapport opstillet efter årsregnskabsloven, klar til godkendelse
• Indberetning til Erhvervsstyrelsen inden fristen
• Selskabsselvangivelse (oplysningsskema) til Skattestyrelsen
• Opgørelse af selskabsskat, acontoskat og eventuelt udbytte
• Ledelsesberetning og noter, hvor det er påkrævet
• En gennemgang, hvor vi forklarer, hvad tallene betyder for dig

Frister, du skal kende

For selskaber skal årsrapporten være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest fem måneder efter regnskabsårets udløb. Har selskabet kalenderåret som regnskabsår, er fristen 31. maj. Overskrides fristen, sender Erhvervsstyrelsen et påkrav, og der kan pålægges afgifter til den ansvarlige ledelse.

Se fristen for netop dit regnskabsår, også ved skævt regnskabsår, på siden om frist for årsregnskab.

En revisor arbejder bagfra fra din frist: du får besked i god tid om, hvad der mangler, og rapporten bliver indberettet, når den er godkendt. Du skal ikke selv holde øje med kalenderen.

Skal selskabet revideres?

Mange mindre selskaber kan fravælge revision, hvis de i to på hinanden følgende år holder sig under de grænser for balancesum, nettoomsætning og antal ansatte, der gælder for regnskabsklasse B. Fravalget skal fremgå af vedtægterne og af selve årsrapporten.

Revisoren ser på tallene og siger klart, om du kan fravælge revision, eller om der er revisionspligt. Er der pligt, skal det siges, før arbejdet går i gang, ikke bagefter.

Hvad koster en årsrapport?

Prisen afhænger især af, hvor færdig bogføringen er, når året skal lukkes. Er der bogført løbende hen over året, er årsrapporten et stykke arbejde med et forudsigeligt omfang. Skal et helt år først rekonstrueres, er det en anden opgave, og den giver vi en særskilt pris på, så du ved, hvad du siger ja til. Se de vejledende priser på prissiden.

Hvad står der egentlig i en årsrapport?

For et mindre selskab i regnskabsklasse B består årsrapporten typisk af en ledelsespåtegning, en resultatopgørelse (hvad der er tjent i året), en balance (hvad selskabet ejer og skylder på statusdagen), egenkapitalopgørelse og noter, der forklarer de poster, der kræver en uddybning.

Det er den, banken kigger i, når du søger en kredit, og den, en køber læser, hvis du en dag sælger selskabet. Derfor gennemgår vi den med dig, inden den indberettes. Ikke bare for at få en underskrift, men så du selv kan forklare tallene, hvis nogen spørger.

Selskabsskat og acontoskat

Årets skat opgøres på baggrund af det skattemæssige resultat, som ikke altid er det samme som det regnskabsmæssige: nogle omkostninger kan ikke trækkes fra, og afskrivninger følger særlige regler. Opgørelsen laves normalt som en del af årsrapporten.

Selskaber betaler acontoskat i marts og november. Betaler du for lidt, kommer der restskat med tillæg; betaler du for meget, binder du unødigt likviditet. Vi kigger på det i forbindelse med regnskabet og siger til, hvis aconto-raterne bør justeres.

Hvad sker der efter indberetningen?

Årsrapporten offentliggøres i Erhvervsstyrelsens register, hvor alle kan se den. Derefter er året lukket, og næste regnskabsår kører videre på den samme bogføring.

Er der noget, der først opdages bagefter, kan en årsrapport i visse tilfælde genindberettes. Det er dog både lettere og billigere at fange det inden, og det er en af grundene til, at vi hellere vil bogføre løbende hen over året end at få en kasse bilag i maj.